Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Bestsellers

Vandmølle med 3 hjul og tragt - 43 cm.
Armvinger
Salgspris130,00 kr
Luksus sæt i blank rustfrit stål - spand + øse
SAUNAGUT vifte i sandfarvet- standard størrelse

Vil du holdes opdateret på Leg & Teknik?

Vi sender dig nyt fra vandkanten - faglig viden, nye produkter, inspiration og gode løsninger. Ingen oversvømmelse af din indbakke. Bare nyt, når vi har noget, der er værd at dele.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at PØ Leg & Teknik A/S må sende dig nyheder og markedsføring om vores produkter, løsninger og faglige indhold via e-mail. Du kan altid afmelde dig igen. Se vores persondatapolitik.

Klorrum

12-15% klor - traditionel klordosering

Et traditionelt klorrum til flydende klor er typisk opbygget omkring en lagertank på 1.100 liter. Herfra transporteres kloren ved hjælp af en transportpumpe til en dagtank for hvert bassin.

Dagtanken dimensioneres efter det enkelte bassins forventede døgnforbrug. Det er en vigtig sikkerhedsfunktion, fordi den begrænser den mængde klor, der kan doseres til bassinet, hvis der eksempelvis skulle opstå fejl i styringen.

Lagertank og sikkerhed

Lagertanken er forsynet med blandt andet overfyldningsalarm, udluftning, påfyldningsrør og sugestuds til transport af klor.

Overfyldningsalarmen bør være forbundet med påfyldningsskabet, så påfyldningen stoppes automatisk, inden lagertanken overfyldes.

Bunden i klorrummet skal kunne tilbageholde et eventuelt udslip. Det udføres typisk som en fuldsvejset PE-kasse eller med folie/membran og dimensioneres, så den minimum kan rumme indholdet af lagertanken.

En lagertank til klor bør udskiftes minimum hvert femte år.

Dosering til bassinet

Over dagtanken er der typisk placeret et doseringsskab. Her strømmer bassinvandet igennem, mens kloren doseres til vandet ved hjælp af eksempelvis en slange- eller membranpumpe.

Efter doseringsskabet er der normalt monteret en flowmåler med sikkerhedsswitch. Hvis flowet gennem systemet stopper, afbrydes doseringspumpen.

Klor tilsættes oftest på fremløbsrøret umiddelbart før bassinet, fordi det er i bassinvandet, vi ønsker virkningen af kloren.

Ventilation

Et klorrum kræver effektiv ventilation. Der arbejdes med et luftskifte på 25 gange i timen, så eventuelle dampe hurtigt fjernes fra rummet.

Et velfungerende klorrum handler derfor ikke kun om korrekt dosering. Opbygning, overvågning, ventilation og løbende vedligeholdelse er tilsammen afgørende for en sikker og stabil drift.